Retten i Næstved er torsdag morgen blevet evakueret på grund af en bombetrussel.

Det bekræfter vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn-Nielsen, over for B.T.

Han fortæller, at samtlige medarbejdere blevet bedt om at forlade bygningen, mens politiet undersøger sagen.

Ifølge sn.dk er samtlige retmøder torsdag blevet udsat. Også den nærliggende sprogskole er blevet evakueret.

Der er masser af politi på stedet, og området omkring retten er spærret af.

Søren Ravn-Nielsen siger, at politiet på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger.

Opdateres...