En 31-årig afghansk mand er blevet idømt fire og et halvt års fængsel.
Det blev han af et nævningeting mandag i Københavns Byret, der fandt ham skyldig i at have voldtaget en 14-årige og blufærdighedshedskrænket hende.
Udover fængselsstraffen blev 31-årige Fareed Qarar Safi også udvist af Danmark for bestandig.
»Jeg er tilfreds med dommen, da han blev dømt ifølge anklageskriftet,« lyder det fra anklager ved Københavns Politi Han Lam.
Den 14-årige pige havde sin første vagt i Durum Bar i Nørregade ved Nørreport i sommeren 2023, her var Fareed Qarar Safi bestyrer.
»Har du det ikke for varmt? Skal du ikke have din bh af,« spurgte den nu dømte mand, da han så pigen klæde om og kun være iført bukser og en bh.
Kort efter blev pigen ifølge anklageskriftet af sin arbejdsgiver spurgt, om hun havde set porno før, om hun havde lyst til at se porno med ham og om hun »havde prøvet at sutte før«.
Kort efter kom pigen i en tilstand af chok og panik, da hendes nye chef udnyttede sin fysiske og psykiske overlegenhed til at kysse hende på munden og berøre hende på både brysterne og i skridtet.
Herefter blev hun voldtaget på forskellige måder af sin nye chef.
Men det stoppede ikke der.
Selv efter Fareed Qarar Safi bad den 14-årige pige om at arbejde bagefter, hvilket hun gjorde, selvom hun var i chok.
For ifølge sagens oplysninger blev han også dømt for at have tvunget pigen ned på knæ efter nogle timers arbejde.
Her blev den 14-årige udsat for endnu et overgreb, da han tvang hende til oralsex, da han truede hende og udnyttede sin fysiske overlegenhed over for pigen til at overføre, selvom hun forsøgte at afvise ham.
Da pigen gik fra forretningen, gav chefen hende 150 kroner og sagde, at hun ikke måtte fortælle nogen, hvor hun havde fået pengene fra eller hvad der var sket mellem dem, da de i så fald begge kunne komme i problemer.
Udover fængselsstraffen og udvisningen blev han også idømt et forbud mod at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Forsvarsadvokat Klaus Ellis Henriques fortæller, at dagens dom blev anket på stedet.