Dansk politi tog et helt usædvanligt – og risikabelt – våben i brug i jagten på morderen, der i november 2016 knivdræbte 32-årige, gravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev.
Nemlig i største hemmelighed at sende en undercover-agent ind i Enner Mark Fængsel ved Horsens.
I det topsikre fængsel var den formodede gerningsmand til det uopklarede kvindedrab i gang med at afsone en årelang fængselsstraf for drabsforsøg på en tidligere kæreste.
Og agentens opgave var fra starten klar: bliv gode venner med den i dag 28-årige mand og få ham til at tale over sig.
Både agenten og fængselscellen blev udstyret med hemmelige mikrofoner, så politiet kunne optage samtalerne og sikre sig eventuelle beviser til en kommende retssag.
»Jeg kender til flere fortilfælde, hvor man har gjort noget lignende ude i verden, men kan ikke komme i tanke om andre tilfælde fra Danmark,« siger den tidligere undercover-agent René Dahl Andersen til B.T.
Han var i 20 år ansat i dansk politi, og blev i 2006 selv særligt udvalgt til at blive uddannet som undercover-agent hos det amerikanske forbundspoliti FBI. Et par år efter fik han en lignende uddannelse hos en europæisk efterretningstjeneste.
»At sætte en undercover-agent er nok af det sidste, som man bruger i politiets verden. Det kræver tungtvejende grunde, for med en så speciel operation begynder politiet at afsløre noget af det særlige indhold i deres værktøjskasse – både over for pressen og den kriminelle underverden,« siger René Dahl Andersen, der selv har arbejdet med agentopgaver både i Danmark og udlandet – blandt andet i en årrække for PET.
»Som agent i et fængsel er man virkelig på kanten og kan ikke kontrollere alt. Fængselsbetjentene og Kriminalforsorgen vil ikke vide, at man i virkeligheden er agent. Det ville jeg i hvert fald ikke turde, hvis jeg var en del af sådan en operation. Man kan ikke stole på nogen,« tilføjer han.
René Dahl Andersen gætter på, at agentoperationen i Enner Mark Fængsel har været så hemmelig, at kun nogle få personer i PET og et par efterforskere hos Vestegnens Politi i første omgang har kendt til den, mens den stod på.
»Når man sender en agent ind i et fængsel, så sætter man agentens liv på spil. Det er ikke bare rumaflytning eller dyrt teknisk udstyr -–det er et menneskeliv, det kan handle om. Den overvejelse skal man også selv have.«
»For når man sidder i en fængselscelle med sit "mål", så er man sammen næsten 24-syv. Det er det gode ved det, men er jo også risikabelt. Som agent skal man komme tæt på en person i dennes nærområde for at skabe en relation. Det behøver man ikke bruge energi på i et fængsel -–der er rammerne jo nærmest perfekte allerede, hvis man afsoner sammen. Men man skal jo også kende sin egen dækhistorie ned i detaljen,« understreger René Dahl Andersen.
Agenten »Frank«, der gik i fængsel i jagten på Louise Borglits formodede morder, sad der angiveligt, fordi han havde dræbt en kvinde i både Portugal og Grønland.
Og ifølge René Dahl Andersen kræver den slags aagentopgaversærlig træning.
»Jeg kan ikke forestille mig, at man sender en agent ind i et fængsel, uden at vedkommende er særligt uddannet af en efterretningstjeneste.«
» For det første skal man have en helt speciel psyke for at udføre den opgave. Og den psyke skal være testet, som det ikke vil være tilfældet, hvis det bare er en ung, tilfældig politimand, som ikke har været igennem nogle scenarier og spil under en uddannelse.«
»Og det andet er jo, hvis det går galt, så der sker agenten noget, så vil der straks komme nogen efter politiet og efterretningstjenesten. Eksempelvis pressen eller de pårørende. Man har ikke råd til at fejle, og vil derfor spille så sikkert som muligt for både agentens og sagens skyld,« siger René Dahl Andersen, der i sin tid i dansk politi også arbejdede i mange år som narkobetjent i København.
