OPDATERING: Kort før klokken 12.30 oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest, at den eftersøgte surfer selv er kommet i land i god behold. 

En redningshelikopter er søndag formiddag sendt i luften over havet ved Klitmøller.

Her deltager den i eftersøgningen af en surfer.

Det skriver Nordjyske, der har oplysningen fra Forsvarskommandoen, der ikke har flere kommentarer for nuværende. 

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 11.09 en anmeldelse fra Klitmøller om, at en surfer var langt ude på havet og ikke var set de seneste 20 minutter.

Det oplyser vagtchef Carsten Henriksen til Ritzau.