Der var tidligere en redningsaktion i gang ved Blåvand.

Den er nu afblæst.

Det skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Det var en svømmer, der blev anmeldt i nød.

'Svømmeren kommet i land ved egen hjælp. Er uskadt og genforenet med den bekymrede familie,' skriver Sydjyllands Politi.

Tidligere lød meldingen:

'Redningsaktion iværksat ved Blåvand, hvor en svømmer anmeldes i nød. Vi har p.t. intet yderligere,' skrev politiet.

Det oplyses ikke, om det var familien, der anmeldte hændelsen til politiet, eller om det var andre.