Redningsdykkere fra Hovedstadens beredskab har reddet en mand op af vandet ved Nyhavn i København. Manden er lettere afkølet, men har det ellers godt.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.
Han vil blive tilset af akutberedskabet, lyder det.
Til B.T. oplyser Hovedstadens Beredskab at mandens liv blev reddet af selvlysende reb i havnen.
»Der hænger nogle selvlysende reb, der for nyligt er blevet installeret i havnen. Dem havde han holdt fast i, og vi formoder, at det har reddet ham fra at drukne,« udtaler operationschef hos Hovedstadens Beredskab Martin Smith til B.T.
Del:
