Norsk politi ransagede tirsdag to hytter, der tilhører milliardæren Tom Hagen og hans forsvundne hustru Anne-Elisabeth Hagen.

Det oplyser Øst Politidistrikt i en pressemeddelelse.

»Vi kan bekræfte, at vi tirsdag morgen har indledt undersøgelser ved Anne-Elisabeth Hagens familiehytte ved Biri i Innlandet. Politiet vil også foretage yderligere undersøgelser ved Tom Hagens hytte på Kvitfjell, og denne blev derfor spærret af tirsdag formiddag,« udtaler talsperson Haris Hrenovica i pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, Tom Hagens ejendomme bliver ransaget og undersøgt grundigt. Denne gang har politiet hovedsaligt foretaget undersøgelser af udeområderne, der tidligere har været svære at gennemføre på grund af sne og is.

Politiet undersøger Tom Hagens hjem.
Politiet undersøger Tom Hagens hjem. Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

»Formålet med undersøgelserne er at sikre spor, som kan antages at have betydning som bevis i sagen,« udtaler Haris Hrenovica i pressemeddelelsen.

68-årige Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra hjemmet i Lørenskog lidt uden for Oslo den 31. oktober 2018.

Ukendte gerningsmænd havde efterladt et trusselsbrev, hvori de krævede ni millioner euro beløb i løsesum, og derfor arbejdede politiet oprindeligt ud fra den teori, at Anne-Elisabeth Hagen var blevet bortført.

I slutningen af april tog sagen dog en drejning, da Anne-Elisabeth Hagens mand - forretningsmanden Tom Hagen - blev anholdt og sigtet for drab eller medvirken til drab på hustruen. Han nægter sig skyldig, og er siden blevet løsladt, men er fortsat sigtet af politiet.

Anne-Elisabeth Hagen.
Anne-Elisabeth Hagen. Foto: Privat
Vis mere