Den tragiske brandulykke i Nivå, hvor Cecilia på to år og Dennis på fire år brændte inde, har ikke bare ramt deres mor Anja Jensen hårdt. Også børnenes pædagoger modtager i dag psykologhjælp.

Med juleferien netop overstået skulle det have været en glædelig gensynsdag mellem børn, forældre og pædagoger i børnehaven Påfuglen i Nivå i Nordsjælland.

Men to af børnene vender aldrig tilbage. To-årige Cecilia og fire-årige Dennis brændte inde lørdag aften, mens deres mor arbejdede i Netto og deres mormor i stedet passede dem. Gensynsglæden er derfor blevet erstattet af dyb sorg.

Ifølge områdeleder for institutionen Påfuglen, Jane Sys Toftesgaard, modtager personalet nu psykologhjælp.

- Personalet er alle sammen dybt rystede over, hvad der er sket. At så små hjælpeløse mennesker skal dø på sådan en måde, er det værst tænkelige. De er dybt optagede af, hvordan de bedst kan hjælpe hinanden og familien i denne frygtelige tid, siger hun.

Både pædagogerne og de andre børns forældre vil desuden få rådgivning i, hvordan de tackler børnenes spørgsmål om deres legekammeraters pludselige død.

Mormoren er fortsat i kunstigt koma.

KØB B.T. MANDAG OG LÆS MERE OM:

- Sådan vil pædagogerne tackle spørgsmål fra børnenes legekammerater
- Anja er i chok
- Faderen er i Tyskland