Selv om der begås flere og flere drab, hvor offer og gerningsmand ikke har nogen relation, fylder drab blandt kærester eller ægtefæller stadig i statistikken. Også de regulære familietragedier fik lov til tale deres eget tydelige sprog i 2012, hvor specielt én tragedie lammede Danmark i sommervarmen. Det var dagen, 26. juli, hvor en 38-årig mand angiveligt ikke kunne leve med et nyligt brud og derfor tog sin ekskæreste, hendes datter og sig selv af dage.
- Familietragedier bunder i langt de fleste tilfælde i jalousi, hvilket er en meget, meget stærk følelse. Det er oplevelsen af afmagt og tab, der tricker situationen, og når man står med ryggen mod muren, kommer følelsen af, at der ikke er nogen udvej overhovedet, siger den nu pensionerede professor Jørn Beckmann, der er tidligere chefpsykolog, og som har skrevet personprofiler på mere end 150 drabsmænd.
- Når mænd afliver børn, er det rendyrket hævn mod moderen. Aggressionerne går ikke på børnene, men han ved, at når han slår dem ihjel, rammer han moderen på det allermest ømme punkt, siger Jørn Beckmann, der mener, at alle er i stand til at slå ihjel.
- De allerfleste mennesker kan blive drevet ud til den kant, hvor deres sædvanlige kontrolmekanismer ikke længere slår til. Jo flere potentielle nederlagssituationer, desto større er risikoen, siger han.
