Projektil fundet: Politi til stede på skole


Politiet er onsdag aften til stede på Skals Skole, hvor der er fundet et projektil.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Et større hul i en glasrude til et køkken er blevet opdaget, og projektilet, der har lavet hullet, stammer formentligt fra en jagtriffel, skriver politiet.
'Alt tyder på, at der er tale om et vådeskud leveret på lang afstand, måske helt op til seks kilometer fra bygningen i SØ retning mod Løvel,' skriver politiet, der gerne vil i kontakt med folk, der ved, om der er blevet afholdt en jagt i området onsdag eftermiddag.
Politiet kan kontaktes nummer 114.