Voldtægt er en af de mest uhyrlige forbrydelser, man kan forestille sig. Men hvad får en person til at udsætte et andet menneske for et overgreb? Det giver en ekspert et bud på.
I et forsøg på at komme nærmere årsagen til, at gerningspersonerne begår deres overgreb, har B.T. allieret sig med Lars Bjerggaard, psykolog, specialist og supervisor i psykopatologi på Retspsykiatrisk Afdeling R i Risskov.
Han giver sit bud på, hvad der driver en voldtægtsmand. En af modellerne, man bruger til at kategorisere de forskellige slags overfaldsvoldtægtsmænd, er MTC:R3-modellen (The Massachusetts Treatment Center Rapist Typology 3).
Lars Bjerggaard arbejder hovedsageligt med gerningspersoner, der har begået overfaldsvoldtægt. Det skyldes, at man oftest antager, at der ikke ligger psykisk sygdom eller personlige afvigelser bag kontaktvoldtægter og parvoldtægter. Derfor får han meget sjældent henvist gerningspersoner, der har begået kontaktvoldtægt og parvoldtægt.
I MTC:R3-modellen kan man yderligere indsnævre typerne til fem undertyper: 'de opportunistiske', 'de vredladne', 'de sadistiske', 'de hævngerrige' og 'de seksuelt motiverede'. Dem kan du læse mere om i faktaboksen.
»Noget forskning vil nok sige, at mange af de her voldtægtstyper, som vi beskriver, også er at finde i nogle parforhold. Disse udtryk for afvigende personlighedstræk og måder at forvalte ens vrede på kan begge forekomme hos overfaldsvoldtægtsmænd og parforholdsvoldtægtsmænd,« siger Lars Bjerggaard, der har arbejdet 10 år på Retspsykiatrisk Afdeling R.
Lars Bjerggaard fortæller også, at det ikke er unormalt for mennesker, at man glimtvis har de samme følelser og fantasier, som de fem typer oplever.
»De fleste af os vil kortvarigt opleve aggressive og seksuelle fantasier, impulser og følelser, hvis vi er under stærkt pres, men hvis vi i 'fredstid', hvor vi har det godt med os selv, oplever sådan nogle fantasier og lyster, så har vi et problem. Så kommer det indefra og er ikke et resultat af stress eller pres udefra. Så er der noget i ens karakterstruktur, der skaber det,« slår han fast.
Her kan du se alle 12 sager, hvor der faldt dom over overfaldsvoldtægtsmænd i perioden januar 2016 til maj 2017.
Kvinder også i stand til overgreb
I B.T.s undersøgelse af samtlige voldtægtsdomme over 16 måneder er der en klar underrepræsentation af kvinder, som bliver dømt for seksuelle overgreb, men psykologen lægger vægt på, at det er en klar misforståelse, at kvinder ikke kan være gerningspersoner.
»Kvindelige gerningspersoner går oftest efter unge eller mindreårige, som de kan have en voksenrolle eller en fysiske overmagt over for. I vores kultur har vi længe troet, at kvinder ikke begår overgreb mod børn. Kulturen har skabt en myte om kvinder som ikke-aggressive over for børn og ude af stand til at krænke, fordi de i deres seksualitet var mere passive end mænd. Men dette har vist sig at være en kulturel mytedannelse i den vestlige verden snarere end et udtryk for sandheden.«
I toppen af artiklen kan du se en rekonstruktion af en overfaldsvoldtægt.
Her kan du se tre ud af de fire forskellige slags voldtægtsmænd, som B.T. har sat sammen ud fra halvandet års domme fra byretten.
B.T. vil fredag sætte fokus på gerningspersonerne, der begår overgreb mod børn. Her kommer også en præsentation af, hvad der kan drive gerningspersonen, som begår seksuelle overgreb mod børn.
