Straffene i Brønderslev-sagen afspejler 'hævn' og ikke fremtidens retssager, mener professor i strafferetssager.

Tirsdag aften blev faderen i Brønderslev-sagen, Harry Antoft Larsen, idømt en forvaringsdom, mens moderen, Tina Eva Jensen, fik fire års fængsel ved byretten i Hjørring.

Straffene er usædvanligt hårde, men får ingen betydning for fremtidige domme, mener Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.

- Der er jo ikke nogen forældre, der mishandler deres børn og overvejer, hvad straffen kan blive. Derfor får dommene ingen præventiv virkning, siger han til jp.dk.

Hævndom

Han karakteriserer de hårde domme som hævnakter.

- Dommene er et udtryk for, hvad man mener, at de pågældende har fortjent med deres mishandlinger. Det er det, man med et godt gammeldags ord kalder 'hævn', siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Særligt hæfter professoren sig ved, at moderen har fået fire års fængsel for sin medvirken til mishandlingen.

- Det er en meget hård dom, men jeg synes ikke, at det er for meget. Sagen er jo meget grov, siger han.

Faderens dom usædvanlig

Oftest gives en forvaringsdom, hvis strafudmålingen ellers skal være kort.

- Det nytter jo ikke noget, at man giver en farlig mand to års fængsel, hvis han er til fare for andre, forklarer Gorm Toftegaard Nielsen.

I Brønderslev-sagen er sagen - igen - anderledes.

- Retten har åbenbart valgt at give en mand, der skulle have en lang straf, en forvaringsdom. Og det er ikke kutume, siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Spændt på landsretten

Parret har anket deres respektive domme til frifindelse i landsretten.

- Det bliver spændende at se, hvad man gør der. Det er ikke til at vide, da forvaringsdommen i mandens tilfælde netop er usædvanlig, siger Gorm Toftegaard Nielsen.