30. januar 2022 var den mærkeligste dag i Preben Schmidts liv.

Først så han skovens træer overgive sig til stormen Malik. Så havde han et uventet og ganske pudsigt møde med et familiemedlem. Og bedst, som han troede, dagen ikke kunne blive mere mærkværdig, blev han skudt i hovedet.

Manden, hvis oversavede jagtgevær skuddet kom fra, er ved Københavns Byret netop blevet idømt fem års fængsel for blandt andet groft røveriforsøg ved Føtex på Amagerbrogade den januaraften sidste år.

Preben Schmidt havde indledt samme dag med en gåtur, hvor han så naturen vise muskler. Stormen Malik raserede stadig, og omkring ham væltede træerne. Et usædvanligt syn.

Senere samme dag mødte amagerkaneren sin grandkusine på Nyborg Station. Han vidste det bare ikke i første omgang. Begge bar de nemlig mundbind, og det skulle vise sig, at de længe havde siddet ved siden af hinanden på perronen uden at opdage det.

»Og så tænkte jeg, at dagen ikke kunne blive vildere. Men det kunne det jo så,« griner Preben Schmidt i dag.

Klokken var 21.50, da han ufrivilligt blev involveret i skudepisoden.

I sin lejlighed gik han nysgerrigt hen til vinduet for at se, hvad der skete på Amagerbrogade. Hans hustru mente at have hørt skud, og snart kunne han se to personer i tumult på gaden. Han åbnede vinduet. Og så blev han ramt.

Preben Schmidt havde overskud til at tage en selfie af sit skudsår. Privatfoto
Preben Schmidt havde overskud til at tage en selfie af sit skudsår. Privatfoto
Vis mere

Det er den ene af de to personer i tumult, der netop er blevet dømt for at have skudt en butiksdetektiv og for at have sat Preben Schmidts liv og førlighed i fare.

Seks retsdage var der afsat til sagen, som blev indledt i januar. Da Preben Schmidt i starten af februar afgav forklaring, sad den 40-årige ved siden af sin forsvarer lidt gemt bag en skærm.

Et kvarter gik der cirka, og så var hans vidnepligt klaret.

»På vej ud fik jeg lige øjenkontakt med ham. Han så meget undskyldende ud i blikket. Det var meget behageligt.«

I retten fastholdt den 40-årige da også, at han aldrig havde haft til hensigt at gøre nogen fortræd, da han den aften var gået i Føtex for at hente kød.

Men da butiksdetektiven stoppede ham, efter han havde forladt butikken med tre ubetalte stege skjult i sin trolley, eskalerede det.

Et skud blev affyret. Og så et mere.

Foto: Mikkel Johansen/Byrd
Foto: Mikkel Johansen/Byrd
Vis mere

Både butiksdetektiven, den 40-årige selv og Preben Schmidt kom til skade. Skaderne var dog minimale hos den nysgerrige nabo, der dagen derpå fortalte B.T., at det mest af alt føltes som at få jaget en kuglepen hårdt ind i hagen.

Det blødte, men ikke voldsomt.

»Lige bagefter sagde min kone: 'Preben, nu ved du, hvordan fasanerne har det.' Historien er til at grine af, fordi jeg ikke blev ramt i tænder eller øjne,« siger han.

I dag skal man knibe øjnene godt sammen for at få øje på den fysiske manifestation fra den dag, Preben Schmidt blev skudt.

»Der er kun et lille ar, som man kun kan se med lup. Det er ikke noget, jeg bliver konfronteret med, når jeg ser mig selv i spejlet.«

Også psyken er efter alt at dømme sluppet uskadt.

»Jeg har ikke haft problemer med at stå ved vinduet og se ud, når der er politi i gaderne. Der er ingen traumer. Heldigvis. For det er jo ikke noget, man selv styrer.«

Selvom roen er ophøjet og humøret muntert, når Preben Schmidt taler om sagen, understreger han, at han har sendt mange tanker til den butiksdetektiv, der kom noget værre til skade end ham selv.

Om den 40-årige og den straf, han nu er idømt, siger han:

»Jeg synes, han har fået en meget hård straf, men det skal selvfølgelig heller ikke være o.k. at gå rundt med skarpladt våben. Domstolene får af og til på puklen for ikke at straffe hårdt nok. Det er ikke tilfældet her.«

Den 40-årige og hans forsvarer besluttede efter domsafsigelsen at udbede sig betænkningstid. Det betyder, at de har to uger til at overveje, om de vil anke dommen og forsøge at få en mildere straf ved landsretten.

Uanset hvad er sagen et overstået kapitel for Preben Schmidt, som ikke bærer nag.

»Jeg har mere ondt af, at man er et sted i livet, hvor man føler sig nødsaget til at gøre den slags.«

»Jeg går ikke og er bange for, at han kommer ud. Han skød jo ikke efter mig. Han kom bare til at ramme mig.«