Politiet i stor eftersøgning: Mand sprang ud fra bro
Helikopter og både leder tirsdag aften efter en mand, som ifølge en anmeldelse er sprunget ud fra 33 meter høj bro.

Helikopter og både leder tirsdag aften efter en mand, som ifølge en anmeldelse er sprunget ud fra 33 meter høj bro.

En stor redningsaktion er tirsdag aften i gang ved Alssundbroen.
En redningshelikopter søger over Alssund, mens både også deltager i eftersøgningen på vandet.
Det sker efter en anmeldelse om, at en mand er sprunget fra den 33 meter høje bro, skriver SønderborgNYT.
Ifølge vagtchef Michael Henriksen fra Syd- og Sønderjyllands Politi kom anmeldelsen klokken 22.39 tirsdag aften.
»Der blev iværksat en redningsaktion med helikopter og både med henblik på at finde personen. Et vidne havde set vedkommende springe, og nogen havde hørt et plask, så vi tog anmeldelsen meget alvorligt,« siger han til mediet.
Der er ikke meldt yderligere oplysninger ud om hans tilstand eller identitet.
B.T. følger sagen.