Poltiet advarer i turistby: 'Luk døre og vinduer'
Personer i turistbyen skal følge myndighedernes anvisninger på stedet, understreger politiet.

Personer i turistbyen skal følge myndighedernes anvisninger på stedet, understreger politiet.

Det er ikke kun flammerne, der skaber problemer i turistbyen Blåvand.
Kraftig røg fra et brændende sommerhus har fået politiet til at sende en klar advarsel til alle i området:
Luk døre og vinduer – og sluk ventilationsanlægget.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.
Politi og redningsberedskab er lige nu til stede ved branden.
»Vi har en brand i et sommerhus med stråtag. Huset er overtændt. Det brænder kraftigt herude,« siger vagtchef Michael Henriksen til Ritzau.
Personerne i sommerhuset er kommet ud, men slukningsarbejdet er fortsat i fuld gang.
Og der er mange mennesker at holde styr på:
»Det er ferietid, så der er mange i området. Tyskere og andre,« siger vagtchefen.
Politiet understreger, at alle i nærheden skal følge myndighedernes anvisninger på stedet.
B.T. følger sagen.