Politiets efterforskning af alvorlige sager om - muligt - påsatte brande er så mangelfuld og politifolkenes ekspertise så begrænset, at uskyldige personer risikerer at blive sigtet, tiltalt eller idømt hårde fængselsstraffe for brandstiftelse, ganske enkelt fordi politiet sjusker med efterforskningen og drager forkerte konklusioner i de teknisk svære brandsager.
Det siger én af Danmarks førende eksperter i brandfysik, seniorforsker, ph.d. ved Aalborg Universitet, Lars Schiøtt Sørensen.
Klik her og se mere tv på localeyes.dk
- Generelt og overordnet må jeg sige, at politiets brandekspertise lader meget tilbage at ønske. Den er på et lavt niveau. De seks-syv sager, jeg kender, viser, at politiets eksperter har grundlæggende mangler i deres viden om brandspor, om brandfysik og om hvordan brande udvikler sig, siger han.
Lars Schiøtt Sørensen siger, at politiets eksperter ‘reelt er begrænset til et tre ugers kursus, men at man selvfølgelig ikke skal underkende, at nogen har flair for det og lærer undervejs.’
Netop sjusket og mangelfuld efterforskning var - som BT fortæller søndag - sidste år ved at sende en uskyldig mand i fængsel. Den 6. maj 2013 blev den i dag 53-årige hotelejer Niels Nedertoft Jessen ved retten i Sønderborg frikendt for brandstiftelse og forsikringssvindel.
Se videoen: Her brænder Sønderhav Hotel
Syd- og Sønderjyllands Politi havde sigtet og tiltalt hotelejeren for 8. februar 2012 at sætte ild til sit eget hotel - Hotel Sønderhav nær Kruså - for at hæve 10 millioner kroner i forsikringspræmie.
Det afgørende bevis i sagen var en teknisk rapport fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, hvoraf det fremgik, at der på hotellets 1. sal var fundet seks af hinanden uafhængige arnesteder og at branden derfor udenfor enhver tvivl var påsat. En gennemgang af dokumenter i sagen viser imidlertid, at politiets teknikere havde skrevet rapporten med påstanden om de seks arnesteder uden at afvente de tekniske undersøgelser - da resultatet af disse undersøgelser forelå, viste det sig, at der, til trods for, at politiets teknikere udtog 17 prøver, ikke på ét eneste af de seks arnesteder var fundet spor af brandbare væsker.
Seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen afgav forklaring i retten og kaldte det ‘usandsynligt’, at der ikke var spor af brandbare væsker på seks arnesteder, hvis der var brugt sådanne væsker, og han gjorde det klart, at de seks arnesteder formentlig var ‘falske’ og i stedet skyldes smeltende plastmateriale fra madrasser, puder og dyner på hotelværelserne.
Har du selv oplevet politisjusk eller kender du til lignende sager, så tip BT på 1929@bt.dk
En pude indeholder for eksempel stoffet polypropylen, et ikke-vandopløseligt stof, der afsætter spor magen til de brandbare væsker. Også ‘skummadrasser kan efterlade samme type spor som en brandbar væske’ forklarede han i retten, og han opdagede, hvad politiet havde overset eller ikke tillagt betydning, nemlig at de ‘arnesteder’ var fundet i præcis de værelser, hvortil døre fra gangen var åben, så ilden kunne sprede sig den vej.
- Det findes flere eksempler på, at politiets eksperter konstaterer, at der er udhældt brandbar væske på et brandsted - og så har det vist sig, at det var et andet materiale, der har sat lignende spor. Det er en klassisk fejl. Nogle smeltende kunststoffer sætter spor, der minder om arnesteder, og er man ikke vågen, forveksler man de spor, der findes på et brandsted, og drager forkerte konklusioner, siger Lars Schiøtt Sørensen til BT.
Han tilføjer:
- Det sker meget tit i disse sager, at politiet ikke finder spor af brandbare væsker, men så fastholder efterforskerne påstanden alligevel - det har jeg set masser af eksempler på. Og i de tilfælde, hvor der så faktisk findes spor fra brandbare væsker, er det ofte et helt andet sted end hvor branden formodes opstået. Men det ser politiet også bort fra.
NY SERIE I BT: De skyldige
Bliver uskyldige i Danmark mistænkt, sigtet, tiltalt - måske dømt - for noget, de ikke har begået? Kan politi og anklager blive så overbevist om en persons skyld, at efterforskningen bliver sjusket, mangelfuld eller manipuleret? Det fokuserer BT på i ny serie.
Lars Schiøtt Sørensen forklarer, at Rigspolitiet også undlod at lave brandberegninger af brandens udvikling for at skaffe mere viden om, hvordan den var opstået og havde udviklet sig, og om den var påsat.
- Det er min oplevelse, at politiets brandeksperter optræder meget skråsikkert. De siger, at det er Hr. Jensen, der har udhældt brandbar væske og antændt. Eksperterne anfører ikke, at det muligvis er Hr. Jensen. De åbner ikke for andre muligheder, og det er ikke hæderligt. Det er ikke noget i denne verden, der er 100 procent sikkert. Jeg tør dårligt nok sige, at der er 70 procent sikkerhed for et scenarie, 20 procent for et andet og 10 procent for et tredje. I mange sager optræder politiet så skråsikkert, at en dommer nærmest ikke kan gøre andet end at dømme Hr. Jensen, siger seniorforsker i brandfysik, Lars Schiøtt Sørensen.
Han siger, at Rigspolitiet ‘følger en noget forældet og mangelfuld anvisning til, hvordan man kan lave brandefterforskning’, den såkaldte Nordiske Brandmanual:
- Den er ikke fyldestgørende, den er ikke dybdegående og anviser ikke de muligheder, der er for at undersøge et brandsted tilstrækkeligt. Det er en uheldig cocktail: En dårlig manual og et relativt lavt uddannelsesniveau på brandområdet, siger han.
Har du selv oplevet politisjusk eller kender du til lignende sager, så tip BT på 1929@bt.dk
Det har ikke være muligt at få en kommentar fra sagens anklager. Men i en mail til BT skriver kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Helle Lundberg:
- Bevisbedømmelsen er i dansk ret fri, hvilket indebærer, at domstolen afgør, hvilken bevisværdi man vil tillægge forklaringer afgivet i retten af tiltalte og vidner samt erklæringer, herunder tekniske erklæringer, som er blevet fremlagt i retten. Retten fandt i den konkrete sag ikke, at anklagemyndigheden havde ført tilstrækkeligt bevis for, at branden var påsat.
Politiinspektør Lene Sørensen, chef for Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, enheden hvor politiets brandefterforskere er ansat, vil ikke udtale sig om efterforskningen af branden på Hotel Sønderhav, hvor hendes medarbejder begik en række fejl og så bort fra centrale beviser. I en e-mail til BT skriver hun dog:
- Vi evaluerer hele tiden vores egen indsats for at forbedre arbejdsmetoderne og sørge for, at vi til enhver tid råder over de rette kompetencer. Det er klart, at vi er ekstra opmærksomme, hvis der f.eks. ved en domstolsbehandling rejses tvivl om konklusionen i en kriminalteknisk erklæring, og dette vil selvfølgelig altid give anledning til overvejelser om eventuelle kvalitets- og metodeforbedringer.
KØB BT SØNDAG OG LÆS:
- TÆT PÅ JUSTITSMORD I BRANDSAG
- HELE INTERVIEWET MED HOTELEJEREN
- ANKLAGEMYNDIGHED VILLE HOLDE EKSPERT UDE
- POLITI-PRES PÅ BRAND-EKSPERTER
- RIGSPOLITIET: BEDRE UDDANNELSE PÅ VEJ
