Der blev gennemført en målrettet færdselsindsats på Langebro i København onsdag.

Den udløste intet mindre end 25 sigtelser mod bilister.

Det skriver Københavns Politi i en myndighedmeddelelse.

Flere bilister finder ifølge politikredsen det ofte belejligt at komme forbi andre ventende biler ved at bruge bus- og højresvingsbanen for så at klemme sig ind i lige ud-banerne længere fremme. 

Men det er ulovligt, da der er fuldt optrukket spærrelinje.

Og derfor blev 25 bilister altså sigtet for at overtræde spærrelinjen, hvilket koster en bøde på 1.500 kr.