En skole i Københavns Politi har orienteret forældre og elever om, at der søndag aften blev fundet stoffer.

Københavns Politi efterforsker en sag, hvor der er fundet amfetamin på Utterslev Skole.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Skoleleder Ulla Jensen udtaler, at der selvsagt er tale om en alvorlig sag.

- Skolens personale, herunder skolens SSP-kontaktlærer, er involveret. Forældrene til udskolingsbørn blev orienteret i går, og i dag tirsdag har lærerne og ledelsen talt sagen igennem med eleverne fra udskolingen, siger hun i pressemeddelelsen.

Kommunen skriver, at politiet var til stede på skolen, efter at skolen søndag aften fik en henvendelse om, at der blev solgt snus i skoletiden.

Ifølge kommunen blev der fundet poser med hvidt pulver, som senere viste sig at være amfetamin.

Skolens område er blevet undersøgt af narkohunde fra politiet for at sikre, at der ikke er flere stoffer.

Alle fund er blevet beslaglagt af politiet, lyder det i pressemeddelelsen.

Kommunen uddyber ikke, hvor meget der er fundet, og hvor det eventuelt er fundet på skolens område.

/ritzau/