I november 2010 anholdt Københavns Politi Marcel Lychau Hansen, den såkaldte »Amagermand«, der godt et år senere blev idømt fængsel på livstid for at have begået to drab og syv sexovergreb hen over mere end to årtier.
Men hvordan kunne det gå til, at han - i Danmark, der har tårnhøj opklaringsprocent i drabssager - slap af sted med så alvorlige forbrydelser for først at blive fanget så mange år efter? Svaret forsøger en ny bog, »Sagen om Amagermanden - Jagten på en serieforbryder«, at besvare. Den er skrevet af Claus Buhr og Vicki Therkildsen og udkommer på fredag.
- Vi kunne simpelthen ikke forstå, hvordan Amagermanden kunne gå under politiets radar i 23 år. Vores research viser, at en del af forklaringen er en række politifejl, siger Claus Buhr, der er retskorrespondent på DR til Berlingske.
Ifølge bogen kunne Amagermanden po¬ten¬tielt have været bremset tre gange: I 1987 efter drabet på Edith Louise Andrup i Valby, i 1990 efter drabet på Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven og i 2005 efter en grov voldtægt på Amagerkollegiet.
I drabssagen fra 1987 var Marcel Lychau Hansen i politiets søgelys som hovedmistænkt - men en forkert udregning af, hvornår drabsmanden tændte for gassen i den dræbtes lejlighed, betød, at han måtte udelukkes.
For han havde et vandtæt alibi i det snævre tidsinterval, som en gastekniker havde regnet sig frem til. Da sagen kørte i retten, regnede en gasingeniør sig frem til et andet tidsinterval, der strakte sig over flere timer.
- Den forkerte udregning bremsede dem dengang, og de måtte lade ham gå. Efterforskere siger i dag til os, at man burde have foretaget et dobbelttjek af noget så centralt i efterforskningen. Det endte med, at anklagemyndigheden måtte gøre det arbejde i 2011, som drabsefterforskerne skulle have gjort i 1987, siger Claus Buhr.
Anklager Anne Birgitte Stürup fra Statsadvokaten for København, der førte sagen mod Amagermanden, mener dog ikke, at man kan konkludere helt så enkelt.
- Jeg er ikke uenig i, at man opgav Marcel, fordi han havde et falsk alibi, som politiet havde givet ham. Men tiderne ændrer sig, og jeg kan ikke vide, hvad efterforskerne tænkte i 1987. Jeg syntes, det var smart at få en vurdering af lidt mere videnskabelig karakter fra en person, der var vant til at forholde sig til de usikkerhedsfaktorer, der selvfølgelig er til stede, siger hun og tilføjer, at man i 2011 havde nye oplysninger, bl.a. afgørende vidneudsagn, som politiet ikke havde dengang.
I 1990 efterlyste politiet tip fra alle, der havde befundet sig på Amager Fælled den dag, hvor Lene Burchardt Rasmussen blev dræbt - og politiet blev kontaktet af et vidne, der havde set en gammel skolekammerat, Marcel Lychau Hansen, på vej væk fra fælleden. Men vidnet følte sig fornærmet af den politimand, han talte med på Station 4 på Amager, så navnet blev aldrig videregivet, og beskeden om vidnet nåede aldrig drabsafdelingen på Politigården.
Daværende efterforskningsleder Henning Schou Kofoed fastslår ifølge bogen, at hvis oplysningen var kommet for dagen dengang, ville det utvivlsomt have ført til en meget intensiv efterforskning af Marcel Lychau Hansen - fordi han kun tre år inden havde været hovedmistænkt for drabet i Valby.
I 2005 satte Marcel Lychau Hansen et håndaftryk på dørkarmen til badeværelset i det kollegieværelse, hvor han igennem flere timer voldtog en 24-årig pige. Håndaftrykket blev fundet af politiet, men blev først analyseret i 2011. For efterforskerne troede dengang fejlagtigt, at håndaftrykket hørte sammen med fingeraftryk, der blev fundet på samme dørkarm, men som tilhørte en af pigens bekendte. I 2005 var Marcel Lychau Hansens aftryk ellers i politiets database, for tilbage i 1984 blev han anholdt i Roskilde for et våbenforhold, dokumenterer bogen.
- Havde man analyseret håndaftrykket i 2005, ville det have matchet Marcel Lychau Hansen, og man kunne være kørt direkte ud og have anholdt ham. Det er en total fejl hos kriminalteknisk afdeling, at man kun kiggede på fingeraftrykkene, siger Claus Buhr.
I afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi vil vicepolitiinspektør Jens Møller ikke gå så langt:
- Det er selvfølgelig uheldigt, at man ikke dengang kunne se, at man stod med to forskellige aftryk, men jeg vil ikke kalde det en fejl. Det er måske manglende rutine, siger Jens Møller, der tilføjer, at han har forståelse for bogens udgangspunkt.
- Det er legitimt nok at spekulere i, om han (Amagermanden, red.) kunne have været stoppet tidligere. Det er helt fair at kigge os efter i kortene og se på, hvordan sagerne blev grebet an, men man skal huske at vurdere de forskellige effekter og beviser ud fra det perspektiv og den tid, det skete i, og ikke den teknologi, vi har i dag, siger Jens Møller til Berlingske.
