Det gik helt galt fra starten, da politiet skulle finde Emilie Mengs morder.

»Det ligger helt klart, at det er kæresteproblemer, der tynger den unge pige, og har gjort, at vi nu i alt for mange timer ikke har kontakt til hende«.

Sådan lød det halvandet døgn efter 17-årige Emilie Mengs forsvinden i juli 2016 fra indsatslederen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men i en ny bog – 'Korsør 04:07' – beskrives i detaljer, hvordan også de kommende år skulle byde på en pinagtig kæde af dårlige skøn og fatale beslutninger fra den sydsjællandske politikreds.

I foråret 2018 kontaktede Emilie Mengs mor via sin beskikkede bistandsadvokat, Mai-Britt Storm Thygesen, den daværende justitsminister, den konservative Søren Pape Poulsen, med flere kritikpunkter i forhold til politiets indsats i de første næsten to år.

Helene Meng havde fra første færd afvist, at hendes datter var forsvundet af sig selv.

Samtidig mente moderen, at politiet havde været for langsom til at afhøre vidner uden for familie- og vennekredsen, ligesom hun undrede sig over, at vigtig videoovervågning ikke var blevet sikret i tide.

Og endelig fandt hun det mærkeligt, at politiet tilsyneladende ikke havde kunnet finde gode spor ud fra teledata omkring Korsør Station, hvor Emilie Meng forsvandt, eller fra Regnemarks Bakke øst for Ringsted, hvor pigens lig blev fundet.

Derfor ønskede moderen den uopklarede drabssag efterforsket på ny, så friske øjne kunne se på sagen.

Det bevirkede, at et hold på ni erfarne specialister gennemgik sagsmaterialet på ny i et såkaldt peer review.

De kunne hurtigt fastslå, at »helt centrale og åbenlyse efterforskningsskridt« ikke var blevet iværksat – også selv om ledelsen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere af en anden ekspertgruppe var blevet opfordret til det allerede i foråret 2017.

I bogen gives en række konkrete eksempler på de mangelfulde efterforskningsskridt og andre kritikpunkter.

– Den dreng, der på drabsnatten angiveligt havde slået op med Emilie Meng, var aldrig blevet undersøgt i forhold til et alibi. Det samme gjaldt også den taxachauffør, der hentede Emilie Mengs veninder på Korsør Station, da hun selv traf det skæbnesvangre valg om at gå hjem fra stationen.

-Politiet havde heller ikke efterprøvet et virkelig vigtigt vidneudsagn fra en kvindelig togpassager, der på tidspunktet for Emilie Mengs forsvinden hævdede at have set pigen et bestemt sted nær Korsør Station.

– Den sø, hvor den 17-årige piges lig blev fundet, havde politiet kun fået afsøgt en tredjedel af, selvom eksempelvis hendes undertøj, nøgler og mobiltelefon ikke var fundet.

-'Uforholdsvis' mange personer var kun blevet afhørt telefonisk, selv om det ikke mindst i en alvorlig drabssag er guld værd at sidde ansigt til ansigt med de afhørte.

– Og endelig havde politikredsen ifølge de uvildige eksperter haft udfordringer med at håndtere de mange henvendelser og tip fra offentligheden, som var strømmet ind.

Ekspertgruppen var også stærkt kritisk over for den angiveligt usikre måde, som efterforskerne havde brugt til at forsøge at udelukke eventuelle gerningsmænd.

Og specifik omkring gennemgangen af mulige videooptagelser omkring gerningsstedet i Korsør noterede eksperterne ifølge bogen, at der »manglede en tilbundsgående undersøgelse af materialet«.

Blandt andet havde de oprindelige efterforskere tilsyneladende overset, at man på videoovervågningen fra stationen på et tidspunkt både kunne se skikkelserne af Emilie Meng og gerningsmanden – sammen. Og kort efter viste overvågningen også en bil køre væk fra parkeringspladsen ved stationen.

Emilie Mengs morder – den i dag 33-årige Philip Patrick Westh – blev først anholdt i april 2023. 

Det skete efter bortførelsen og voldtægten af en 13-årig pige, som blev holdt fanget af ham i 27 timer. Desuden viste han sig i 2022 at have overfaldet en 15-årig efterskoleelev.

Gerningsmanden blev i juni sidste år idømt livstid af byretten i Næstved. Dommen er anket til Østre Landsret.