Østjyllands Politi spærrede for trafikken i begge retninger på Åhavevej mellem Skanderborgvej og Eskelundvej i det centrale Aarhus.
Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Omkring klokken 13.25 er politiet færdige på stedet, og afspærringen er ophævet.
Politiet oplyste i forbindelse med afspærringen, at det var i gang med at håndtere en situation.
Efter at politiets arbejde er overstået, ønsker det stadig ikke at oplyse, hvad afspærringen og tilstedeværelsen skyldtes.
- Vi har ikke yderligere oplysninger til sagen, lyder det på Politi Update.
/ritzau/
Del: