Politiet var til stede ved Retten i Herning og ved politigården i forbindelse med en hændelse, hvor de har fundet en mistænkelig pakke.
Det bekræfter Midt og Vestjyllands Politi overfor B.T.
Derudover bekræfter de, at Rullemarie var indsat på stedet.
»Det har desværre været nødvendigt afspærre Dronningens Boulevard i Herning om området omkring politistationen,« har politiet efterfølgende oplyst på Twitter.
»Hændelsen ved Herning politistation er nu afsluttet. Alt afspærring ophævet og togdriften genoptaget.«
»Den mistænkelige genstand, der gav anledning til politiets indsats, er blevet undersøgt af ammunitionsrydderne. Indholdet viste sig af være uskadelig.«
Udover, at pakken er blevet fundet i området omkring politigården og Retten i Herning, så ligger det også i området omkring Herning togstation og dermed jernbanerne.