Politiet undersøger lige nu en voldtægt af en kvinde i Rådhusparken i Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Politiet undersøger en voldtægt af en 37-årig kvinde i Rådhusparken i Horsens natten til søndag.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

»Klokken 03.32 får vi en anmeldelse om en voldtægt i Rådhusparken ved Ribersgade,« siger vagtchef Jørn Lindhardt til avisen.

Kvinden, der er fra Aarhus, var taget til Horsens for at tage i byen, og på baren Zwei Grosse Bier Bar mødte hun en mand, som hun faldt i snak med.

»De taler sammen flere gange i løbet af aftenen og ender med at aftale at gå en tur i parken,« fortæller Jørn Lindhardt til Horsens Folkeblad.

Det endte med, at hun blev voldtaget i parken. Hun bad en forbipasserende mand i parken om hjælp efter voldtægten, og politiet blev herefter kontaktet.

Politiet er nu på jagt efter gerningsmanden, der har følgende signalement:

  • Mand, 20-25 år
  • Almindelig af bygning
  • Blond hår, redt til venstre side
  • Iført mørke bukser og lysere bluse

Den formodede gerningsmand og kvinden stod inden voldtægten og talte med flere andre personer. Blandt andet med en karseklippet, ung mand med lys T-shirt.

Klokken 02.04 blev kvinden og den formodede gerningsmand set i nærheden af Nørregade og sidegaden Graven. Undervejs snublede kvinden, og mistænkte hjalp hende op. De gik arm i arm. Kvinden skulle ifølge politiet være iført 'strutkjole' og 'puf-ærmer' og have sat håret op i rottehaler.

Sydøstjyllands Politi vil nu kigge på videomateriale. Samtidig beder politiet om at rette henvendelse på telefon 114, hvis man ligger inde med oplysninger, som kan hjælpe politiet på sporet af en opklaring.

/ritzau/