Midt- og Vestsjællands Politi er rykket ud til Havdrup for at undersøge et mistænkeligt dødsfald.

Roskilde. Midt- og Vestsjællands Politi undersøger fredag aften et mistænkeligt dødsfald i Havdrup mellem Roskilde og Køge.

- Jeg kan bekræfte, at vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger politiets vagtchef ved 21-tiden.

Når en person findes død, og dødsårsagen ikke er åbenlys, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.

Det vil sige, at man behandler findestedet som et gerningssted. Det gør man for at sikre, at vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere skulle vise sig, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

/ritzau/