Det er uvist, om der ligger en forbrydelse bag et dødsfald, som Sydøstjyllands Politi undersøger nærmere.

Et mistænkeligt dødsfald i Kolding har fået politiet til at rykke ud i Kolding.

Tirsdag eftermiddag arbejder betjente på stedet, lyder det i en kort besked på Twitter.

- Politiet er i øjeblikket til stede på Fjordbrynet i Kolding, hvor vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Der kan ikke for nuværende oplyses yderligere, skriver Sydøstjyllands Politi klokken 14.30.

Det er derfor uvist, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

I Kolding ligger Fjordbrynet, der er navnet på to boligtårne med i alt 104 boliger. Området ligger nær Kolding Fjord.

Det er ikke oplyst, hvem der har slået alarm til politiet, eller hvad der har fået betjente til at rykke ud til stedet.

Heller ikke tidspunktet er angivet.

Tirsdag aften oplyser vagtchefen i politikredsen, at der ikke er yderligere oplysningerne. Onsdag venter man at udsende en meddelelse om undersøgelsen af sagen.

/ritzau/