Københavns Politi er talstærkt til stede på Studiestræde i København.

Politikredsen er til stede i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Men hvilket forhold vil Københavns Politi ikke udtale sig om for nuværende.

Klokken 19.24 søndag aften får vi en anmeldelse om et mistænkeligt forhold, og vi er nu til stede for at undersøge sagen, siger vagtchef Thomas Hjermind til B.T.

Ifølge B.T.s oplysninger er der tale om en bombetrussel mod baren Jailhouse. Her skulle en person angivelig have ringet baren op og truet med en bombe.

Herefter blev der ringet til politiet, og man evakuerede baren.

Billeder fra stedet viser, at politiet har afspærret et område.

Vagtchefen kan ikke sige noget om en tidshorisont.

B.T. følger sagen.