Københavns Politi er tirsdag morgen til stede i området omkring Frederiksberg Allé på Frederiksberg.

Det skyldes, at politiet har fået flere anmeldelser om hændelser, der skal være sket hen over natten.

Hændelser, der går på, at 'en lang række biler har fået piftet dækkene'.

Det oplyser politikredsen på Twitter:

»Vi efterforsker sagen.«

Har din bil også fået piftet dækkene, beder politiet om, at man ringer ind til dem og melder det:

»Konstaterer man, at ens dæk har fået lukket luften ud, skal man ringe 1-1-4, så vi kan få det registreret,« oplyser politiet.