Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede på Inge Lehmanns Gade tæt på Navitas i Aarhus.

»Vi undersøger et muligt strafbart forhold, som blev anmeldt i nat,« lyder det fra kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi Jakob Christiansen til B.T. Aarhus

Østjyllands Politi oplyser, at de er ved at foretage undersøgelser for at danne sig et overblik over sagen.

Klokken 11.08 oplyser Østjyllands Politi, at de fortsat er til stede ved havnen.

»Vi har flere uklarheder og skal have foretaget flere afhøringer og tekniske undersøgelser i dag for at klarlægge, hvad der er sket,« fortæller han.

Østjyllands Politi oplyser samtidig, at der ikke er nogen anholdte eller alvorligt tilskadekomne i sagen.

De har ikke yderligere oplysninger, fortæller Jakob Christiansen.

Politiet har afspærret et område ved Navitas, hvor undersøgelserne foregår. Afspærringen skulle ikke være til større gene for borgerne.

Ifølge Østjyllands Politi vil de være til stede på havnen det meste af dagen.

B.T. følger sagen.