Københavns Politi er onsdag til stede i området omkring Lyngbyvej.
Det skyldes, at politiet til formiddag har modtaget flere anmeldelser om en mand med pistol.
»Vi har derfor været til stede i området med flere patruljer, og har foretaget anholdelse af en person,« skriver politikredsen i en myndighedsmeddelelse og fortsætter:
»Området er ikke afspærret, og alle kan færdes frit.«
Politiet vil være til stede i området »lidt endnu«, og har man oplysninger i sagen, opfordres man til at kontakte politiet på 1-1-4.
Del:
