Nordsjællands Politi er i øjeblikket til stede omkring Frederiksborgvej i Farum.
Det sker efter en anmeldelse om knivstikkeri i en lejlighed, oplyser Nick Jensen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til B.T.
»Vi har kontakt til de implicerede, og det er umiddelbart ikke banderelateret, men et familieanliggende. Vi har ikke anholdt nogen, da det ikke har været nødvendigt endnu.«
»Vi søger en person, som kan have relation til konflikten, men det er ikke en person, andre skal være bange for,« siger Nick Jensen.
Vagtchefen siger videre, at politiet vil være til stede i Farum i en time eller to endnu, da der fortsat mangler noget sporsøgningsarbejde og nogle afhøringer.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeri klokken 20.46 fredag aften.
B.T. følger sagen.