Omgærdet af hemmelighedskræmmeri har Sydøstjyllands Politi siden morgenstunden været travlt optaget af at efterforske en foreløbig mørkelagt sag.

I den forbindelse har Borchs Gård i den centrale del af Kolding siden tidlig morgen været afspærret og genstand for en større politiefterforskning.

Til JydskeVestkysten oplyser vagtchef Mads Flansmose, at det massive politiopbud og afspærringer blandt andet er sket for at kunne foretage tekniske undersøgelser og afhøring af vidner.

»Klokken 05.12 får vi en anmeldelse om uorden og mistænkelige forhold på stedet. Jeg kan ikke sige ret meget om sagen på nuværende tidspunkt, men vi har været massivt til stede med politi siden anmeldelsen, og vi kommer til at være til stede frem til omkring middagstid,« fortæller vagtchefen til avisen.

Opdateres