Fredag aften er en stor politiaktion igang i Valby.
Midt på Scandiagade i den københavnske bydel holder en sølvgrå bil med smadret forrude, mens et stort antal politibetjente, hunde og civilklædte politimænd arbejder.
Det fortæller B.T.s medarbejder på stedet.
Ifølge medarbejderen er der fem til seks patruljer på stedet.
København Politis vagtchef Henrik Brix fortæller til B.T., at der formentlig er tale om, at en mand har smadret forruden på bilen med et vejskilt.
Derudover er føreren af bilen blevet overfaldet. Han blev slået i hovedet med en ukendt genstand.
Han er dog ikke kommet noget alvorligt til, konstateres det nu på skadestuen.
Her har politiet forsøgt at afhøre ham, men ifølge vagtchefen har offeret ikke ønsket at tale med politiet.