Omkring 16:42 modtager politiet et opkald fra to kajakroere, som ser noget i vandet, der ligner et lig.

Og det viste sig at være rigtigt. Det får politiet bekræftet, da de ankommer til Brabrand søen omkring Østjylland cirka 20 minutter efter opringningen.

»Vi tager derud hurtigt og kan bekræfte, at der er et lig i vandet. Vi har deklareret nogle dykkere og teknikere, som skal finde ud af, hvad der er sket,« siger Morten Hansen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

Liget ligger stadigvæk i vandet, da teknikkerne ikke vil risikere at rykke for meget rundt på kroppen, da det kan ødelægge potentielle beviser.

Politiet og Beredskabsstyrelsen med kraftig bemanding. Foto: Pressefotos
Politiet og Beredskabsstyrelsen med kraftig bemanding. Foto: Pressefotos
Vis mere

»Lige nu er vi lidt i en status quo. Vi kan bekræfte, at der er et lig i vandet, men vi kan ikke sige noget om køn, alder eller noget andet lige nu,« siger vagtchefen.

Liget ligger på maven i vandet.

»De egentlige undersøgelser starter omkring midnat, hvor vi derefter kan sige mere,« siger Morten Hansen.

Politiet har spærret hele området af.