En ti-årig pige kontaktede politiet, da en 39-årig mand ville mødes med hende. Politiet anholdt manden foran pigens skole.

En 39-årig mand fra Viborg troede, at han havde sat et stævnemøde op med en mindreårig pige i januar.

Men i stedet for synet af børn blev han mødt af noget helt andet.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 19. januar kørte manden ind på parkeringspladsen ved Lundskolen ved Horsens for møde den ti-årige pige, der går i 4. klasse.

Her ventede en politipatrulje i stedet for pigen på den 39-årige mand, der blev anholdt på stedet.

Sydøstjyllands Politi har nu sigtet manden for blufærdighedskrænkelse af pigen.

Ifølge Horsens Folkeblad var manden fra Viborg kommet i kontakt med den ti-årige pige over et socialt medie, hvilket nævnes ikke.

De to havde kontakt gennem en periode, inden de aftalte af møde ved Lundskolen. Men den unge pige kunne mærke, at der var noget galt.

»Det fortæller hun heldigvis nogle af sine klassekammerater og sin lærer, der tog kontakt til inspektøren. Lundskolen kontaktede så pigens mor, der ringede og anmeldte det til os,« siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen til avisen.

Episoden har nu fået skolelederen på Lundskolen, Lone Møller Andersen, til at opfordre børnenes forældre til at tage snak om, hvordan man begår sig på sociale medier.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at den 39-årige mand ikke er blevet varetægtsfængslet i sagen. Politiet kan ikke oplyse, om manden er kendt for lignende kriminalitet.