Politiet søger vidner: Ung kvinde overfaldet
Kvinden var på vej hjem fra arbejde, da en ukendt mand væltede hende omkuld.

Kvinden var på vej hjem fra arbejde, da en ukendt mand væltede hende omkuld.

En 23-årig kvinder er tirsdag morgen blev udsat for et overfald på vej hjem fra arbejde.
Derfor søger Midt- og Vestjyllands Politi vidner, der kan hjælpe dem videre i sagen.
Det fortæller politiassistent ved lokalpolitiet i Herning Nikolaj Therkelsen til TV Midtvest.
Politiassistenten oplyser til mediet, at kvinden blev overfaldet ud for Laulundgade 4 i Herning, efter en ukendt mand skulle have væltet hende omkuld, trukket hende i håret og tildelt hende flere slag på kroppen.
Hændelsen skete omkring klokken 06.55.
Den ukendte mand beskrives som 175-185 centimeter høj, hvid hud, langt lyst hår, som måske var dreadlocks og almindelig af kropsbygning.
På overfaldstidspunktet var manden iført en oversize-jakke med sort-hvide tern.
Hvis man har relevante oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.