Sydøstjyllands Politi søger vidner til en voldsom episode i Vejle søndag 10. maj.
Det skriver Sydøstjyllands Politi via PolitiUpdate.
Her kom en mand cyklende forbi Grejsdalsvej 81 i retning mod Vejle.
Cyklisten fik spærret vejen af en anden mand, der kørte ind foran i en personbil.
Bilisten steg ud og tildelte cyklisten et slag i ansigtet, hvorefter han forlod stedet i sin bil i retning mod Vejle.
Gerningsmanden beskrives som værende 30-40 år, lys i huden, almindelig af bygning med kortklippet, brunt hår og skægstubbe. Manden var iført lyseblå skjorte og kørte i en lysegrå personbil.
Politiet ønsker at komme i kontakt med borgere, der har været i området på Grejsdalsvej omkring klokken 13.00 søndag den 10. maj 2026.
Borgerne opfordres desuden til at tjekke deres videoovervågning for relevant materiale.
Har man oplysninger, der kan hjælpe, bedes man kontakte politiet på 114.
Opdateres ...
