Mandag klokken 12.06 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en bil, der havde påkørt en person på Brovangen i Esbjerg.

Og i den forbindelse arbejder politiet ud fra en hypotese om, at personen blev påkørt bevidst.

Det skriver politikredsen på X.

»Vi søger derfor vidner, som har oplysninger om hændelsen.«

»Vi ved, at der var en sort og en rød Toyota involveret,« lyder det.

Har du oplysninger i sagen, beder Syd- og Sønderjyllands Politi om, at du kontakter dem på 1-1-4.