'VAR DU PÅ NYKØBINGVEJ I MANDAGS?'

Sådan indleder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi et Facebook-opslag.

Mandag klokken 10.30 skulle en 19-årig mand være blevet overfaldet ved et busstoppested på Nykøbingvej mellem Systofte og Nr. Ørslev.

Her skulle ukendte gerningsmænd have skubbet manden omkuld og derefter sparket ham flere gange på benene, ryggen og på hagen, forklarede han til politiet. 

Begge gerningsmændene bliver beskrevet med en sorte jakker med hætte og solbriller. De talte begge udenlandsk. 

Ligger man inde med oplysninger i sagen, så bedes man kontakte politiet på 1-1-4.