Politiet søger vidne i sag om knivstikkeri
Vidnet beskrives som en mand, som er lys i huden, 50-60 år, almindelig af bygning og iført briller.
Vidnet beskrives som en mand, som er lys i huden, 50-60 år, almindelig af bygning og iført briller.
Fyns Politi søger vidne i sag om knivstikkeri, som fandt sted lørdag aften.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Episoden fandt sted ved Roerskov Havekoloni lørdag omkring klokken 18.
En person er sigtet i sagen og er efterfølgende blevet varetægtsfængslet.
Vidnet, som politiet leder efter, beskrives som en mand, lys i huden, 50-60 år, almindelig af bygning og iført briller. Manden kørte på en rød Ciao-scooter og passerede tæt forbi stedet, hvor knivstikkeriet fandt sted.
Han betragtes blot som vidne og ikke som mistænkt for at have noget med sagen at gøre.
Politiet ønsker at afhøre manden om sine observationer, og han bedes derfor kontakte Fyns Politi på telefon 114.