Fyns Politi søger nu vidner, som ved noget om det knivstikkeri, der fredag fandt sted ved en moské i Odense.
Det skriver TV 2 Fyn.
Episoden fandt sted fredag eftermiddag og startede ved fredagsbønnen, oplyser Mads Boel, kommunikationskonsulent hos Fyns Politi, til mediet.
»Der opstår tumult til fredagsbønnen. Tumulten begynder indendørs og fortsætter udendørs, og det er her, knivstikkeriet finder sted,« udtaler han.
Gerningsmanden kørte fra stedet og er fortsat på fri fod.
Ved man noget om episoden og gerningsmanden, skal man kontakte politiet på 114.
Offerets tilstand oplyses ikke nærmere.
Fynsk Politi efterforsker sagen.
