Søndag morgen klokken 4.20 fandt et bizart angreb sted.

I en frisørsalon i Ringkøbing på Herningvej blev der midt om natten smidt en molotovcocktail ind ad døren.

Det skriver TV Midtvest

Politiet er fortsat i gang med efterforskningen, siger Martin Bjerg, der er politiassistent hos lokalpolitiet i Ringkøbing.

»Vi ved, at nogle var på vej hjem fra byen på det tidspunkt, som måske kunne have set en mistænkelig mand eller en bil, der er kommet kørende ned mod Kronager, som er en boligafdeling,« forklarer han.

Politiassistenten fortæller, at de meget gerne modtager oplysninger, hvis man har set eller hørt noget på telefon 1-1-4.