Der er torsdag aften sket et røveri på en parkeringsplads ved Kikhøjparken 63 i Holbæk.
Derfor søger Midt- og Vestsjællands Politi nu efter tre gerningsmænd, der er løbet fra stedet.
Det skriver politiet på det sociale medie X.
Røveriet skete klokken 20.21, hvor en person blev frarøvet genstande af de tre mænd, mens personen sad i sin bil på parkeringspladsen.
»I den forbindelse er der set en mulig pistol,« oplyser vagtchef Lasse Jensen til B.T.
Han tilføjer, at politiet fortsat er på stedet.
Gerningsmændene, som politiet leder efter, beskrives som følgende:
A: Mand, 20-25 år, spinkel af bygning, sort hud, sort hår og iført sort tøj.
B: Mand, 20-25 år, mellemøstlig af udseende, kraftig og iført sort tøj.
C: Mand, 20-25 år, almindelig af bygning, havde skæg og iført sorte joggingbukser og en grå trøje.
Hvis man som borger ved noget om hændelsen eller ser personer i området, der matcher signalementerne, bedes man kontakte politiet på 114.
Opdateres.