I forbindelse med en voldshændelse i Tjæreborg 10. januar søger politiet nu vidner.

'Så du en dreng blive udsat for vold uden for Brugsen i Tjæreborg mandag 10. januar om aftenen? Så vil politiet gerne tale med dig. Vidner kan ringe på 114,' lyder det i en pressemeddelelse.

Tjæreborg ligger i Esbjerg Kommune, og nu krydser Syd- og Sønderjyllands Politi fingre for, at borgerne kan hjælpe med efterforskningen.

10. januar klokken 19.30 uden for Brugsen på Skolevej 45 i Tjæreborg udsatte to voksne mænd en 12-årig dreng for vold.

Ifølge en pressemeddelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi er kredsen bekendt med mændenes identitet.

Alligevel håber politiet på at komme i kontakt med vidner, der måtte have bidt mærke i hændelsesforløbet.

Borgere med oplysninger i sagen kan ringe til Politiets Servicecenter på 114.

Andre læser også