Fyns Politi bringer onsdag aften en efterlysning.
'Vi leder efter Niels, der er dårligt gående,' skriver politiet i en pressemeddelelse.
Niels er 72 år og er sidst set ved Teglværket i Ejby.
Han beskrives som en mand på 175 centimeter, almindelig af bygning og iført blå vindjakke, sorte bukser og grønne gummistøvler.
Han har i øvrigt måske en hat på og 'medbringer en rød kurv,' skriver politikredsen.
Ordensmagten opfordrer til, at man kontakter Niels og ringer 1-1-4, hvis man ser ham.
B.T. følger sagen.

Del:

