Politiet efterlyser flugtbilist: Kvinde påkørt
Bilisten påkørte kvinden og kørte fra stedet.

Bilisten påkørte kvinden og kørte fra stedet.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner efter et færdselsuheld fredag formiddag.
Her blev en kvinde påkørt i et fodgængerfelt i krydset ved Søndergade og Idræts Alle i Holsted.
Bilisten, der påkørte hende, undlod at standse og kørte i stedet fra stedet.
Det oplyser politikredsen på meddelelsestjeneste Politi Updates.
Politikredsen beskriver bilen som »en hvid personbil«.
'Hvis vidner har set uheldet eller på anden måde har oplysninger i sagen bedes de kontakte politiet på tlf. 1-1-4,' lyder det på meddelelsestjenesten.