En indsat tog fredag eftermiddag flugten, mens han var til tandlæge.

Det oplyser Fyns Politi til B.T.

»Han var med ledsagelse fra Kriminalforsorgen til tandlæge, da han i forbindelse med det besøg undløber,« fortæller vagtchef Ricard Borring. 

Episoden fandt sted i Saksenballe ved Broby på Fyn omkring klokken 11, og politiet rykkede massivt ud kort efter. 

»Vi er ude at lede efter ham,« fortæller vagtchefen. 

Den pågældende er en mand på 29 år.

Han beskrives som mellem 185 og 190 centimeter høj, er mørk i huden og har sort kort hår.

På højre arm har han tatoveringer. 

Da han stak af, var han iført hvide Nike sko, blå jeans og en babyblå anorak.

Politiet understreger, at den pågældende ikke vurderes til at være farlig. 

»Vi vurderer ikke, at han er til fare for nogen, men hvis man se ham, skal man ikke tage kontakt, men ringe til os,« siger vagtchefen. 

Så hvis du ser en mand, svarende til det signalement, bedes du ringe til Fyns Politi på telefon 114.