En 44-årige mand er onsdag morgen blevet skudt i benet af politiet.
Det oplyser Midt- og Vestjællands Politi på Twitter.
'Holbæk - Tuse Næs - anmeldt kl. 08.37: 44-årig mand truede politiet med kniv og blev efterfølgende skudt i benene. Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underrettet og forestår de videre undersøgelser i sagen. Politiet har ikke flere kommentarer til sagen,'
Det er blandt andet Den Uafhængige Politiklagemyndigheds opgave at undersøge sager, hvor borgere er kommet til skade eller er afgået ved døden på grund af politiets handlinger eller i politiets varetægt.
Undersøgelsens resultat bliver videregivet til Statsadvokaten i København eller Viborg, som så træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses en straffesag mod politipersonalet eller ej.
Det er fjerde gang i løbet af en god måneds tid, at politiet skyder en mistænkt.
- 3. oktober blev en 24-årig mand skudt og dræbt i Nykøbing Falster, efter at han havde stukket en tilfældig ældre mand ned på åben gade.
- 19. oktober blev en 16-årig dreng skudt af politiet i maven i forbindelse med et indbrud i Dragør.
- 25. oktober blev en 25-årig mand skudt og dræbt af politiet på en adresse i Hornslet i Østjylland. Manden var bevæbnet med en kniv og opførte sig angiveligt aggressivt.
Det vides ikke, hvad der er gået forud for truslerne mod politiet.
Opdateres...