Tre anholdt: Person stukket med kniv


En person er blevet stukket med kniv i boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus mandag formiddag.
Det fortæller pressemedarbejder Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi.
Personen er ikke kommet kritisk til skade.
Efterfølgende har politiet anholdt tre personer.
Politiet fik anmeldelsen klokken 9.40 og vil være til stede i området i noget tid endnu.