En mand havde mandag middag en yderst ubehagelig oplevelse i Slagelse centrum. 

På åben gade – tæt på Vestsjællands Centeret – blev han rullet af to ukendte gerningsmænd. 

Omkring klokken halv et rykkede politiet ud til det, der i første omgang blev omtalt som 'et mistænkeligt forhold' på Torvegade i nærheden af indkøbscenteret. 

Det viste sig senere, at der var tage om et gaderøveri.

»To personer passer en mand op og fratager ham sit hævekort,« fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jakob Jensen, til B.T.

Ifølge vagtchefen er ingen af gerningsmændene blevet anholdt, og der er heller ingen oplysninger om den forurettede. 

B.T. følger sagen …