Midt- og Vestsjællands Politi er søndag eftermiddag rykket ud til Bjergmarken i Holbæk i Nordvestsjælland.

Det er de i forbindelse med et såkaldt 'mistænkeligt dødsfald', lyder det på Twitter.

Fotos fra stedet viser, at politiet med indsatsleder er til stedet ved en boligblok på adressen Bjergmarken i Holbæk.

Det samme er kriminalteknikere.

Søndag aften oplyser politiet på Twitter, at der ikke er noget, der i øjeblikket tyder på, at der er tale om en forbrydelse.

Dog fortsætter politiet med at undersøge sagen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser desuden, at de ikke har flere informationer søndag aften.

B.T. følger sagen.